Teknisk Kunderådgiver [Denmark]


 

Så er du muligvis vores nye kollega, vi står og mangler i vores forsynings-team Spildevand, der ligger i Sektionen Kundeaftaler. Vi er ansvarlige for at indgå aftaler med nye kunder i HOFOR. Hver dag er vi i dialog med vores kunder, hvor vi gør vores bedste for at hjælpe dem godt på vej med kyndig vejledning.

Det er vores arbejde at støtte private og offentlige by-udviklere med at etablere fjernvarme-, vand og spildevandsforsyning i større og mindre områder.

Teknisk vejledning inden for spildevand
Som teknisk kunderådgiver får du ansvar for at skulle vejlede og udarbejde aftaler om tilslutninger til HOFORs spildevandssystemer ud fra indkomne ansøgninger. Du vil også skulle sikre, at det, vi modtager, er det nødvendige tegningsmateriale, der kræves i forbindelse med udarbejdelsen. Vi er dagligt i tæt dialog med vores kunder, stakeholders, kolleger etc. omkring byudviklingsprojekter inden for HOFORs område.

Du vil skulle give teknisk rådgivning på byggemodninger, som du vil få en grundig introduktion til. Rådgivningen kan både vedrøre konkrete tekniske muligheder og viden om, hvilke regler der gælder for området.

Dine primære arbejdsopgaver omfatter:

  • Modtage ansøgninger om tilslutninger til HOFORs spildevandssystem, behandle tegningsmateriale og færdiggørelse af materiale inden det sendes til estimering ved entreprenør
  • Kundedialog og teknisk vejledning til kunder på spildevands-området
  • Byggeleder på midlertidige tilslutninger og afpropning af spildevandsstik
  • Afklaring af tekniske problemstillinger med vores planafdelinger for spildevand
  • Teknisk kontrol, herunder kontrol af dimensionering og tekniske kravspecifikationer og overlevering til drift

Solid erfaring inden for spildevand og teknisk flair
Der er tale om et selvstændigt og udviklende job i en stor og spændende organisation, hvor du får mulighed for at få indflydelse på udviklingen i de kommende år og medvirke konstruktivt til byens udvikling. Du vil blive en del af en entusiastisk, projektorienteret organisation med engagerede og dygtige kolleger i en virksomhed med et godt arbejdsmiljø.

Vi forventer at du:

  • Har erfaring inden for anlæg og forsyning og gerne på spildevandsforsyning
  • Er uddannet kloakmester eller ingeniør med en faglig indsigt på forsyningsområdet
  • Har kendskab til eller interesse for lovgivning og regler indenfor forsyningsområdet
  • Stærke samarbejdsevner i og på tværs af teams

Du skal have motivationen til at være en del af vores sektion i et uformelt miljø, hvor der både er meget selvstændige opgaver men også opgaver, vi løser i fællesskab, og hvor tempoet til tider kan være højt. Vi vægter høj tillid og loyalitet.

Du har en god forretningsforståelse og har sans for detaljerne. Det falder dig naturligt at optimere din dagligdag og arbejdsrutiner. Du trives i en rolle, hvor du dagligt har kontakt til både kunder og kolleger. Du har styrker inden for samarbejde og er som person troværdig, forandringsparat og fleksibel. Du trives i en rolle, hvor du dagligt har kontakt til både kunder og kollegaer. Det er desuden et krav, at du har gyldigt kørekort til personbil, kategori B.

17 dygtige kolleger er klar til at byde dig velkommen
Du bliver en del af Sektionen Kundeaftaler, der består af 17 dygtige kolleger med stor alders- og erfaringsmæssig diversitet, som er vores gode grundlag for faglig sparring. Hverdagen i Sektionen er kendetegnet ved, at det skal være sjovt at gå på arbejde samtidig med at vi gør os umage med at sikre, at vores kunder får en optimal vej ind i HOFOR og modtager den vejledning, de har brug for i at komme videre i deres projekter. Vi arbejder kontinuerligt på at styrke og vedligeholde et godt arbejdsmiljø. Du vil referere direkte til sektionslederen.

Bliv en del af HOFOR og vær klar til at gøre en forskel
Er du klar til nye og spændende muligheder, ser vi frem til at modtage din ansøgning senest den 11. december 2023. Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Anja Mikkelsen på 27954506,

Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske vi har det rette job til dig.


I HOFOR går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Derfor bedes du undlade at vedhæfte et billede.




I HOFOR bliver du en del af en fælles vision: Vi vil skabe bæredygtige byer. Vi er Danmarks største lokale forsyner. Et team på mere end 1400 medarbejdere, der sørger for vand, gas og varme til mere end en million mennesker i Hovedstadsområdet. For eksempel er det os, der sikrer, at havnebadet, du hopper i om sommeren, er rent. Vi gør hverdagen lidt bedre og nemmere, men vi har også store ambitioner for morgendagen: Vi skal forbruge klogere og byen skal være bæredygtig. Det arbejder vi bl.a. på ved at investere i vindmøller, lave smarte skybrudsløsninger og opdyrke gode relationer – med andre organisationer, politikere og lokale mennesker. I HOFOR er vi altid undervejs med et nyt, spændende projekt. Så hvis du foretrækker handling frem for ord, kan vi slet ikke vente med at få dig med på holdet.

Ansøgningsfrist
11-12-2023
Kategori
Ingeniør, maskinmester og teknik
Arbejdssted
Hovedkontoret, Ørestads Boulevard 35, 2300 København
Hjemmeside
hofor.dk/
Kontakt
Anja Mikkelsen
Sektionsleder
E-mail
2795 4506

$ads={2}


 

.

$ads={1}

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال